Sidste nyt‎ > ‎

Nu skal vi have det til at lykkes

indsendt 3. feb. 2013 07.39 af Benny Hojholt

Louise Skovgaard Christensen, Michael Arp Sørensen og Benny Højholt selv er gået sammen om at hjælpe med til at få fiber til Stevnstrup.

Ud over facebook gruppen, som Louise fik startet (Fiber i Stevnstrup), har vi nu også fået lavet en hjemmeside http://fiber.stevnstrup.dk.

Vi vil sørge for, at lægge så meget information tilgængeligt som muligt (i takt med at det bliver fremsendt), og vi står selvfølgelig til rådighed for opsamling af spørgsmål, som vi samlet kan give videre til EnergiMidt.

Vi vil også meget gerne høre hvis I selv har været i kontakt med EnergiMidt om uddybning eller svar på spørgsmål. 

Alle svar vil blive lagt på hjemmeside og Facebook.

EnergiMidt har oplyst mig, at deres kampagne går igang i løbet af næste uge, men læs mere på hjemmesiden.

EnergiMidt har oplyst, at de er meget positive over den interesse vi allerede har samlet, og at det er et godt udgangspunkt for den kommende kampagne.

Men EnergiMidt kan ikke bruge vores interessetilkendegivelse som en bestilling af fiber, så I skal alle udfylde den bestillingsseddel der bliver fremsendt fra EnergiMidt i løbet af kampagnen.

Hold Jer ajour her på hjemmesiden og facebook, da det er der vi vil informere

Comments